Vi er nu i begyndelsen af februar og derfor ved det tidspunkt, som man i gamle dage betragtede som midvinter. Når man først nåede til dette tidspunkt, kunne man begynde at se fremad mod lysere tider, selvom der stadig var lang tid tilbage af vinteren. Den 2. februar var dagen for dette og smart nok havde man kædet dagen sammen med 2 ting, Mariæ renselses dag, der var en gammel katolsk dag, hvor man fejrede, at det nu var 40 dage siden, at hun fødte Jesus, og hun var derfor klar til, at gå til alters igen, og kyndelmissen, der var den dag, hvor de nye alterlys skulle indvies.

Forkyndelse

Sådan blev kirken og dens forkyndelsen en aktiv medspiller, der forkyndte sit budskab ind i de årstider, som vi her på vores breddegrader ellers har kæmpet vore kampe med, og som kristne kunne vi derfor læne os op af kirkens forkyndelse i alle de situationer, som årstidernes skiften bød os. Både i hårde tider og i mere blide stunder. Og selvom vi ikke længere er katolikker, som dengang, er der stadig en sammenhæng mellem forkyndelsen og det liv, som vi lever på bestemte årstider. for kirken skal bære mennesket gennem hårde tider, gennem alle årstider, ja gennem hele livet. Vi skal sætte ord på det, der rører sig inde i mennesket, så at vi skaber mening ind midt i deres tilværelse, og vi skal gøre det med den grundvold, som Gud engang lagde for os, nemlig Jesus Kristus.

Håbet

I ham får vi nemlig håb, det håb, som vi ikke kan leve foruden, og med det håb, kan vi komme igennem de tider, der for os an forekomme svære og i hans frelse kan vi rejse vore hoveder og se fremad. Både mod det forår, som kommer her om ikke så lang tid, og det store forår, som kommer når Kristus kommer tilbage.

Gud har ved Jesus Kristus givet os håb og plantet det ind i vores verden, hvor der jo er hårdt brug for det. Og det er vores opgave, at forkynde dette håb til mennesker i alle livets situationer og det er det håb og den tro, der holder mennesker oppe, så at de kan leve her i verden, uden at de bukker under.
Det er en stor trøst for mennesker når vi som kirke forkynder evangeliet ind i de situationer, hvor vi har brug for det, hvad enten det handler årstider eller andet og det skal ingen hemmelighed være, at det skal vi blive ved med, også i dag, hvor meget er ændret side dengang, hvor kirken blev indført.

Vi skal kunne møde mennesker der, hvor de står i livet og forkynde budskabet lige nøjagtig til dem. Bringe håb, bringe trøst ind i deres hjerter, så at de kan leve deres liv også her i dag med de udfordringer, som er nu.

Budskab til moderne mennesker

Lige som kirken bragte evangeliet med håb og trøst ind til mennesker dengang da kirken blev bygget i 1100 tallet, således skal den også gøre det i dag. Dog skal vi som kirke forstå, at de mennesker, som er her i dag, lever anderledes end de gjorde dengang; så vi kan ikke blot videreføre forfædrenes former og sprog. Vi skal forkynde til de mennesker, som er her i dag, ellers kommer kirken til at fremtræde som et levn fra en svunden tid, som ingen tager alvorlig.
Forstår vi at tolke og tyde den tid, vi lever i, er jeg sikker på, at vi også med stor held kan forkynde evangeliet og udbygge kirkegangen, trøste og lindre i det årti, som nu lige er begyndt men det kræver, at vi tør tage de udfordringer, der kommer op. Der må indføres nye gudstjenesteformer, der kan supplere de bestående. For på den måde kan vi nå ud til de mennesker, der har brug for kirken.

Brug for kirken

Mennesker i dag har brug for kirken. Det er ikke kun en erfaring, som jeg har fået ved at læse i tykke bøger, det er min erfaring og min oplevelse, fra de mange gange jeg har talt med mennesker her i sognet i forbindelse med dåb, begravelse, vielser, og andet. Vi har brug for den og interessen for kirken er ikke blevet mindre i de sidste 10 år. Tværtimod oplever jeg en øget interesse for at høre det kristne budskab, og en øget erkendelse af, at vi mennesker ikke kan leve foruden, hvis vi skal kunne leve og tackle de udfordringer, som er her i dag.

Vi kar brug for kirken og det kristne budskab, men der skal forkyndes ind til de mennesker, som er her i dag, og ikke ind til dem, der var her for 100 år siden, og gør vi det er jeg sikker på, at kirken vil vokse også i det næste årti. Til glæde og til gavn både for os selv og for kommende slægter.