Korup Kirke
Korup Kirke
Korupvej 40, 5210 Odense NV
Tlf: 65 94 36 63
Fax: 65 94 36 64
E-mail: Korup.sogn@km.dk

Du er her: Forsiden /

Nyt fra kunstforeningen

Vi starter efterårssæsonen med en udstilling af keramiker Birthe Rågård, Odder.

Fernisering søndag 5. september kl. 16.
Birthe Rågård forener den sprælske kunstneriske fantasi med perfekt teknik. Vi får fantasidyr at se sammen med brugsting, der er dekoreret med klassiske borter og overraskende figurer.

Udstillingen afløses med en udstilling af medlemmernes yndlingsværker. Fernisering søndag d. 3. oktober kl. 16.

Der er opfordret til, at medlemmerne henvender sig til et bestyrelsesmedlem for at tilmelde sig udstillingen. Vi håber, at mange har lyst at vise os et billede eller en skulptur fra hjemmet. Der er ingen forsikring i Sognegården for udstillede værker!! Ring til Hanne Nordentoft 6594 1617 eller Merete Næsted 6611 4984.

November-udstillingen er af en maler med megen humor, Frank Buchgraitz fra Horsens. Fernisering søndag d. 7. november kl. 16. Herom senere.

HUSK: Der er stadig hus- og hjerterum til flere medlemmer i foreningen. Kontingentet er 450 kr. årligt. Medlemmerne deltager i lodtrækning om de indkøbte værker og kan deltage i to årlige udflugter til fynske kunstnere.
I skal være hjerteligt velkomne.

Skrevet: 03.05.2010