Korup Kirke
Korup Kirke
Korupvej 40, 5210 Odense NV
Tlf: 65 94 36 63
Fax: 65 94 36 64
E-mail: Korup.sogn@km.dk

Du er her: Forsiden /

Pilgrimsvandring på Fyn

I år er vandringens tema de 7 pilgrimsord: Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet og fællesskab.

image

Siden den første fynske pilgrimsvandring i pinsen 2002 har jeg brugt pinsen på at vandre sammen med andre pilgrimme på de fynske veje og stier. På den måde fejrer vi pinsen som en kirkelig højtid, glæder os over foråret og kommer fornyede hjem til hverdagens gøremål.
I år er vandringens tema de 7 pilgrimsord: Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed, spiritualitet og fællesskab.

Under pilgrimsvandringen bliver disse 7 ord til virkelighed, og i år vil vi med udgangspunkt i de enkelte ord lade os inspirere til eftertanke og samtale med hinanden.

Vi holder pauser i de kirker, vi kommer forbi og overnatter på lokale skoler.

Denne gang udgår der ruter fra følgende kystbyer: Svendborg, Fåborg, Middelfart, Assens og Kerteminde.
Alle ruter ender 2. pinsedag ved Odense Domkirke, hvor der holdes en festlig pilgrims- gudstjeneste kl. 17. Alle er velkomne til denne gudstjeneste.
Dagsvandringerne er på 15-25 km, og der er mulighed for at deltage i en enkelt dag, som det nu kan passe. Bagagen transporteres
i følgebil.

Oplysninger om pilgrimsvandringen kan også findes på www.fynskpilgrimsvandring.dk 
Dora Nielsen, Korup. Tlf. 65 94 13 84

Skrevet: 03.05.2010