Korup Kirke
Korup Kirke
Korupvej 40, 5210 Odense NV
Tlf: 65 94 36 63
Fax: 65 94 36 64
E-mail: Korup.sogn@km.dk

Du er her: Forsiden /

Babysalmesang i Korup

Som noget nyt tilbydes babysalmesang i Korup kirke for forældre og deres babyer under 9 måneder.

image

Babysalmesang begyndte for få år siden i forskellige af landets kirker, siden er det poppet op og er blevet en stor succes mange steder.

Babysalmesang er en god måde for både forældre og børn at møde kirken på. Børnene får sunget den danske salmeskat ind med modermælken og som mor/far får man udover en dejlig stund med sit barn også lært salmer og sange, som man kan tage med sig hjem og synge i andre sammenhænge. Vi begynder i kirken, hvor vi i ca. 45 minutter synger salmer og sange og siger remser med fagter, dans og ride ranke, her foregår det helt på børnenes præmisser. Derefter er der tid til te/kaffe og voksensnak i sognegården.

Undervisning varetages af undertegnede Astrid Kirk Paludan, som henover sommeren (22. maj - 22. august) vikarierer for sognepræst John Mikkelsen. Udover at jeg er præst har jeg en del erfaring med sang, fx har jeg
været kirkesanger. Jeg har undervist flere hold i babysalmesang og har også selv gået til babysalmesang med mine egne børn, da de var helt små.

 

Babysalmesang foregår i Korup kirke kl. 10-11.30 følgende 10 torsdage i efteråret: 17. september, 24. september, 1. oktober, 8. oktober, 22. oktober, 29. oktober, 5. november og 12. november.

Der kan højst være 10 babyer på et hold, derfor er tilmelding nødvendig og bindende. Tilmelding foregår på kirkens kontor tlf. 65 94 36 63, hvor man gerne må oplyse eget og barnets navn samt barnets fødselsdag
og et telefonnummer.


Astrid Kirk Paludan

Skrevet: 07.05.2009